Kalkulationsmedarbejder – Brørup

Vil du være en del af teamet hos Danmarks førende leverandør af betonelementer og byggesystemer? Kan du se dig selv som vores nye kalkulationsmedarbejder hvor du sammen med mere end 1.300 dygtige kolleger blive udfordret på nogle af Danmarks mest spændende byggeprojekter? Hvis du kan svare ja til det vil denne mulighed måske være noget for dig.

Jobbet

Som kalkulationsmedarbejder vil dine primære arbejdsopgaver bestå af indledende projektvurdering af indkomne sager efterfulgt af udarbejdelse og beregning af tilbud. Herunder vil du have ansvaret for at sikre de interne og eksterne krav for kvalitetssikring.

En væsentlig del af arbejdet består også af koordinering og samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende. Det vil naturligvis være optimalt hvis du har erfaring med tilbuds- og kalkulationsarbejde, men det er ikke et krav.

Du arbejder struktureret og systematisk ligesom du skal have evnen til at overskue komplekse udbudsmaterialer – også hvis hverdagen bliver lidt hektisk.

Vi forventer at du besidder gode IT-kundskaber, herunder MSOffice og gerne kendskab til gængse tegneprogrammer.

Da du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med mange dele af den øvrige organisation fordrer det, at du har en kunde- og serviceorienteret tilgang til opgaven ligesom du skal værdsætte vigtigheden af samarbejdet i teamet. Du har en betydelig drivkraft og fremtræder troværdigt.

Du skal have gode formuleringsevner på dansk, skriftligt såvel som mundtligt.

Vi tilbyder

Et frit og selvstændigt job, som giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og kvalitet. CRH Concrete er desuden en økonomisk solid virksomhed, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold samt tilrettelæggelse.

Ansøgning

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link https://tech.jobindex.dk/jobannonce/265900/kalkulationsmedarbejder senest tirsdag, den 27. juni 2017. Vi afholder indledende samtaler 3. juli. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Lone Thomsen på tlf. 7637 7960.

CRH Concrete A/S, der ejer brands som Betonelement, dalton, EXPAN, EXPAN Villa, Guldborgsund Elementfabrik og Modulbad, er med markedets største og bredeste produktprogram Danmarks førende leverandør af betonelementer og systemløsninger. Vi beskæftiger for tiden ca. 1.300 medarbejdere fordelt på 11 fabrikker i hele Danmark.

CRH Concrete A/S er en del af den internationale koncern CRH plc., der med ca. 87.000 medarbejdere fordelt i 31 lande er blandt verdens største byggematerialekoncerner.